Estimation af rentestrukturen – et implicit volatilitetsapproach

I dette papir vil jeg derfor foretage en nærmere analyse af fire forskellige kontinuerte rentestrukturmodeller. Disse fire modeller er Cox, Ingersoll og Ross (1985), Constantinides (1992), Beaglehole og Tenney (1991) og Longstaff og Schwartz (1991).

Dette papir vil kun beskæftige sig med to sider af problemet i forbindelse med prisfastsættelse af afledte renteprodukter, nemlig fastlæggelse af nulkuponobligationspriserne og fastlæggelse af volatilitetsstrukturen – den implicitte volatilitetsstruktur.

Selve analysen af de enkelte modellers evne til at prisfastsætte afledte renteprodukter vil ikke blive berørt, således at metoden her mere er et eksempel på et muligt approach til fastlæggelse af volatilitetsstrukturen end en decideret analyse af dennes empiriske implikationer.

Disse fire modeller vil derfor blive estimeret cross-sectionalt på dagsniveau over analyseperioden, som strækker sig fra 2. januar 1989 – 30. marts 1994.

Back to Archive |